Forside
Statistik
Om Huseftersyn
Info til bygningssagkyndige
Bliv bygningssagkyndig
Blanketter
Aktuelt
IT
Kontakt
Top logo

Bygningsgennemgangen og bygningsdele

18.08.2015

Tagets restlevetid

Skal de bygningssagkyndige ud på ejendommene igen i de tilfælde, hvor der i perioden fra den 1. november 2011 og frem til i dag i forbindelse med bygningsgennemgangen ikke er noteret oplysninger om, hvilken del af taget, som må forventes at have den korteste restlevetid, men alene f.eks. oplysninger om restlevetiden for tagbelægningen?

Den forventede restlevetid for bygningens tag skal fra den 1. maj 2012 fremgå af tilstandsrapporten ved en angivelse af restlevetiden for den del af taget (undertag, inddækning eller tagbelægning), som må forventes at have den korteste levetid. Det skal i en note præciseres hvilken del af taget, der har dannet grundlag for vurderingen. Der henvises til nyhedsbrev nr. 7/2011 og notat fra Erhvervsstyrelsen om de ændringer til tilstandsrapporten, som er gældende fra og med 1. maj 2012.

Er der ikke under en bygningsgennemgang forud for den 1. maj 2012 indhentet tilstrækkelige oplysninger om bygningens tag til at afgive oplysning om restlevetiden for den del af bygningens tag, der har den korteste restlevetid, skal der foretages fornyet besøg på ejendommen i forbindelse med udarbejdelse af tillæg efter § 23 i bekendtgørelsen om huseftersynsordningen. Det maksimale vederlag for et tillæg efter § 23 må alene udgøre 25 procent af grundtaksten for tilstandsrapporten.

Ejerlejlighed

Kan det passe, at man skal lave to tilstandsrapporter for en ejerlejlighed?

Ja, der skal laves to tilstandsrapporter, når det gælder ejerlejligheder - en for den pågældende lejlighed og en for fællesejet.

I tilstandsrapporten for ejerlejligheden skal der henvises til tilstandsrapporten for fællesejet.

Tilstandsrapporten for fællesejet skal omfatte hele fællesejet.

I Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige, kap 4.02 er de nærmere detaljer omkring udarbejdelsen af tilstandsrapporten over fællesejet beskrevet. Herunder også, at det er sælger, der fremskaffer oplysninger om, hvilke bygninger fællesejet omfatter. Ejerforeningen har mulighed for at udarbejde en tilstandsrapport for fællesejet, der kan anvendes af flere sælgere inden for gyldighedsperioden på 6 måneder. I denne situation kan sælgeroplysningerne være udfyldt og underskrevet af ejerforeningens administrator, men skal også godkendes og underskrives af sælger. Prisen for en tilstandsrapport på fællesejet aftales individuelt.

Fælleseje

Hvis der ikke er bygninger eller bygningsdele, der er omfattet af fælleseje, skal der så alligevel udarbejdes to rapporter i forbindelse med salg af ejerlejlighed?

Hvis der ikke er noget bygningsmæssigt fælleseje, og den sagkyndige efter undersøgelse af det almindelige baggrundsmateriale ikke har grund til at være i tvivl om oplysningen, vil det ikke give nogen mening at udarbejde en rapport for fællesejet. I den situation kan den sagkyndige angive i tilstandsrapporten, at der ikke er noget bygningsmæssigt fælleseje, samt hvor oplysningen stammer fra.

Hvis der derimod kan konstateres et fælleseje bestående af bygninger og/eller bygningsdele, skal der udarbejdes en fællesejerapport, også selv om det er af beskedent omfang. Vær opmærksom på, at fællesejet både kan omfatte hele bygninger, men normalt vil bestå af bygningsdele, f.eks. kælder, opgangsareal, facader og tage. Er dette tilfældet SKAL der altså udarbejdes fællesejerapport.

Vær også opmærksom på, at tilstandsrapporterne ved salg af en ejerlejlighed ikke skal omfatte de andre ejerlejligheder i ejendommen. Der skal være én rapport for den pågældende ejerlejlighed, og én for det bygningsmæssige fælleseje, som den har part i.

Hvis der foreligger en endnu gældende tilstandsrapport for fællesejet fra tidligere, kan der henvises til denne, så der ikke skal udarbejdes en ny. Det behøver ikke være den samme sagkyndige, der har udarbejdet de to rapporter.

Ejendomme med erhverv

Er ejendomme med erhverv omfattet af huseftersynsordningen?

Hvis en ejendom består af en blanding af bolig og erhverv, beror det på en konkret vurdering, om ejendommen er omfattet af huseftersynsordningen. Normalt vil den bygningssagkyndige kunne gå ud fra en 50 procent-regel, dvs., at hvis boligarealet udgør over halvdelen af det samlede bygningsareal, eller ejendomsvurderingen for boligen udgør over halvdelen af den samlede ejendomsvurdering ekskl. grundværdien, så vil ejendommen være omfattet af ordningen.

Se Håndbog for beskikkede bygningssagkyndige kap 2.0.

Forsamlingshus

Er et forsamlingshus omfattet af huseftersynsordningen, når køber vil benytte det som bolig?

Ja, forsamlingshuset vil her være omfattet af huseftersynsordningen. En ejendom er nemlig omfattet af ordningen, når den hovedsagelig anvendes til beboelse for sælger eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for køber (jf. § 1 i Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.)

Carporte

Hvis der på en parkeringsplads er opført carporte, som benyttes af beboerne i bebyggelsen, skal disse carporte så med i en tilstandsrapport?

Hvis der er tale om ejerlejligheder, og carportene er omfattet af fællesejet, skal de med i fællesejerapporten.

Hvis der er tale om ejerlejligheder, og carportene ikke er omfattet af fællesejet, skal de ikke med i fællesejerapporten. Her kan de være ejet af beboerforeningen, som udlejer dem til lejerne.

Hvis det er ejerboliger, er de kun omfattet af tilstandsrapporten, hvis carporten er omfattet af ejendommen, der sælges, men ikke hvis carporten er ejet af beboerforeningen, som udlejer den til lejerne.

Ejendom uden beboelse

Kan der laves tilstandsrapport på en ejendom, der ikke bliver brugt til beboelse?

Der kan laves tilstandsrapport, når ejendommen hovedsagelig anvendes til beboelse for sælger eller hovedsagelig er bestemt til beboelse for køber, jf. § 1, stk. 1, i bekendtgørelse af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

Loven gælder eksempelvis også for salg af egen bolig til en erhvervsdrivende, der vil bruge ejendommen til erhverv, f.eks. til forretning eller til udlejning. Loven gælder endvidere, hvis boligen er købt af et kreditinstitut, som har overtaget boligen på tvangsauktion. Loven gælder også for køb af egen bolig, der indtil overdragelsen har været brugt erhvervsmæssigt.

Uden for lovens anvendelsesområde falder handelskøb, dvs. salg mellem erhvervsdrivende, der handler som led i deres erhverv. Loven vil således normalt ikke gælde, hvor en udlejningsejendom skifter ejer og fortsætter som udlejningsejendom. Loven vil dog gælde, hvis udlejningsejendommen efter ejerskiftet anvendes som bolig for køber.