Nyhedsbrev nr. 1 - 06.07.07 

Manglende rapporter uden for HE-web

[Obligatorisk] Erhvervs- og Byggestyrelsen præciserer, hvad bygningssagkyndige skal gøre, hvis de ikke kan lokalisere tidligere udarbejdede tilstandsrapporter på en ejendom.

I henhold til § 10 i bekendtgørelse nr. 1713 af 20. december 2006 om huseftersynsordningen skal den bygningssagkyndige via en henvendelse til sekretariatet undersøge, om der inden for de seneste 6 år er udarbejdet en tilstandsrapport og i bekræftende fald fremskaffe den senest udarbejdede rapport, således at den kan indgå i grundlaget for eftersynet.

Erhvervs- og Byggestyrelsen er blevet opmærksom på, at der i den forbindelse kan være problemer med at fremskaffe ældre rapporter, dvs. rapporter, som ikke er udarbejdet i HE-web, idet nogle af disse rapporter ikke findes i HE-web og kan derfor ikke fremskaffes.

Erhvervs- og Byggestyrelsen kan i den forbindelse oplyse, at den bygningssagkyndige lever op til kravet i bekendtgørelsens § 10 om at fremskaffe den seneste udarbejdede tilstandsrapport over ejendommen, hvis den bygningssagkyndige har søgt efter tidligere tilstandsrapporter i HE-web.

At den bygningssagkyndige har søgt i HE-web dokumenteres i tilstandsrapporten, ved at den bygningssagkyndige i feltet vedrørende tidligere tilstandsrapporter anfører dette. Den bygningssagkyndige skal endvidere sikre, at sælger eller ejendomsmægler ikke er i besiddelse af en tidligere tilstandsrapport og ligeledes anføre dette i feltet.

Den bygningssagkyndige kan således anføre følgende: "Tidligere tilstandsrapport forsøgt fremskaffet via HEWEB ud fra følgende kriterier: Søgekriterie: [kommune, vejnavn, gadenr.], Resultat af søgning: 0. Sælger og mægler er ikke i besiddelse af tidligere tilstandsrapport.". 


Komplicerede bygninger og bygningsdele

[Aktuelt] Endnu en temadag om håndtering af komplicerede bygninger og bygningsdele i tilstandsrapporten.

To gange i juni gennemførtes temadagen om komplicerede bygninger og bygningsdele i tilstandsrapporten. Der var så stor søgning, at temadagen nu udbydes endnu en gang.
På temadagen ses nærmere på, hvorfor det er ved de komplicerede bygninger og bygningsdele, bygningssagkyndige kan fejle alvorligt - og hvad der kan gøres for at lave om på det.

Vi ser derfor nærmere på afrapporteringsformen og drøfte modeller for beskrivelse af skader (og drøfter i den forbindelse karaktererne), som sikrer, at der både udarbejdes en korrekt tilstandsrapport og at forbrugeren får de korrekte oplysninger på en letforståelig vis.

Tid og sted 1. oktober 2007 i Middelfart.

Tilmelding og yderligere oplysninger 


Årsberetningen for 2006 er færdig

[Aktuelt] FEM-sekretariatets første årsberetning for 2006 er færdig og ligger klar på FEM-sekretariatets hjemmeside.

Årsberetningen omfatter en overordnet gennemgang af de i alt fem ordninger, som sekretariatet administrerer og udviklingen af disse gennem 2006. Den er opdelt i ordningsspecifikke informationer og en beskrivelse af sekretariatets tværgående indsatser i forbindelse med bl.a. henvendelser og informationsarbejde.

Du kan læse Årsberetningen for 2006 her


[FEM-sekretariatet har modtaget følgende indlæg. Advokatfirmaet har ikke tilknytning til hverken Erhvervs- og Byggestyrelsen eller FEM-sekretariatet.]


Bygningssagkyndig afkrævet erstatning for en skrap rapport

Kan sælger kræve erstatning hos den bygningssagkyndige, hvis den bygningssagkyndige udarbejder en for "skrap" tilstandsrapport?

Af advokat Thomas Hjort (L), Skovbo & Bøgeskov Christensen Advokater, Århus

Som udgangspunkt må man svare ja – forudsat at de almindelige betingelser for at ifalde erstatningsansvar i øvrigt er opfyldt. Dette vil sige, at den bygningssagkyndige skal have begået en fejl, der har påført sælgeren et økonomisk tab.

Hvis tilstandsrapporten er for "skrap", kan det således betyde, at ejendommen har måttet sælges til reduceret pris. Der vil dog ofte i praksis være tale om, at sælger ikke kan dokumentere et økonomisk tab.

Det fremgår direkte af regelgrundlaget for Ankenævnet for Huseftersyn, at såvel køber som sælger kan indbringe en klage for ankenævnet, jf. reglernes § 1, stk. 2. Ankenævnet har efterhånden behandlet flere af denne type sager. Se eksempelvis redegørelsen i ankenævnets årsberetning for 2000/2001 side 15-16.

Der foreligger ikke mange afgørelser fra domstolene vedrørende denne type sager. Vestre Landsret har dog i en nyere dom afgjort en sag, som kort skal omtales her.

I sagen havde sælgerne i marts 2002 sat deres ejendom til salg. Der var indgået en formidlingsaftale med ejendomsmægleren, hvor prisen var fastsat til kr. 1.160.000,00. Der blev efterfølgende udarbejdet en tilstandsrapport over ejendommen. Den bygningssagkyndige havde i tilstandsrapporten blandt andet givet nogle sætningsrevner i murværk og sokkel karakteren K3.

Ejendommen blev efterfølgende solgt til kr. 985.000,00. Sælgerne gjorde gældende, at prisnedslaget på kr. 175.000,00 skyldtes, at tilstandsrapporten havde været for "skrap". De anlagde herefter sag mod den bygningssagkyndige med påstand om betaling af en erstatning på kr. 100.000,00. Der blev under sagen afholdt syn og skøn. Det fremgik af skønserklæringen, at skønsmanden var af den opfattelse, at nogle af K3’erne i tilstandsrapporten burde have været K2’ere.

Den bygningssagkyndige blev frifundet af såvel byretten som landsretten. Byretten anførte blandt andet, at karakterangivelserne i et vist omfang beror på den bygningssagkyndiges skøn. Retten fandt herefter, at et ansvar for den bygningssagkyndige måtte kræve, at der havde været udøvet et "klart forkert skøn". Byretten fandt ikke, at dette var tilfældet, hvorfor den bygningssagkyndige allerede af den grund blev frifundet. Byretten tog således ikke stilling til, om sælgerne havde lidt et tab. Vestre Landsret stadfæstede i store træk byrettens dom med den samme begrundelse.

Dommen bekræfter forudsætningsvis, at en bygningssagkyndig efter omstændighederne kan ifalde ansvar i forhold til sælger, hvis den bygningssagkyndige udarbejder en for "skrap" tilstandsrapport. Det er imidlertid ifølge dommen ikke nok, at der er udøvet et forkert skøn – det skal være et "klart forkert" skøn.