Nyhedsbrev - 20.12.07 

Ny bekendtgørelse om huseftersynsordningen

[Obligatorisk] Pr. 1. januar 2008 træder der en ny bekendtgørelse i kraft for huseftersynsordningen.

Ændringerne er primært en regulering af priser og gebyrsatser. Derudover har Erhvervs- og Byggestyrelsen foretaget en række ændringer blandt andet for at sikre en effektiv teknisk revision og forbedre tilstandsrapporternes kvalitet.

Her er en oversigt over de vigtigste:

- De bygningssagkyndige må ikke påvirke gennemførelsen af teknisk revision
- Mentorer må ikke have advarsler
- Manglende betaling af gebyrer kan i yderste konsekvens føre til en sanktion
- Tilstandsrapporten skal nu indberettes senest 14 dage efter bygningsgennemgangen

Du kan downloade et notat, som indeholder en oversigt over de ændringer, der er sket i den nye bekendtgørelse om huseftersynsordningen i forhold til de hidtidige regler (bekendtgørelse nr. 1713 af 20. december 2006).

Link: Læs bekendtgørelse

Link: Læs notat, der beskriver ændringerne i bekendtgørelsen.


FEM-sekretariatet ønsker alle konsulenter en glædelig jul og et godt nytår

[Aktuelt] FEM-sekretariatet har åbent for henvendelser mellem jul og nytår. Dog er der nedsat bemanding og begrænset support af diverse IT-systemer.